Du ved hvor afgørende førstehåndsindtrykket er, når du møder nye mennesker. På få sekunder har du en intuitiv fornemmelse af den person, der står overfor dig: Sympatisk? Alvorlig? Charmerende?

Det er din højre hjernehalvdel, der lynhurtigt og ubevidst afkoder alle de signaler, personen foran dig udsender.

Et godt portræt taler direkte til dit publikums intuition. Det skaber hurtigere connection. Et godt portræt eller et professionelt profilbillede hjælper dig med at blive den bedste version af dig selv.

Et godt portræt er som et visitkort, der formidler mennesket bag titlen. Og som bekendt handler mennesker med mennesker – ikke med titler.

Dit portræt er et af de vigtigste aftryk, du efterlader i medierne og i offentligheden. Det er det uanset, om du er lille iværksætter, CEO i en stor koncern eller en professionel, der lever af dit personlige brand.

Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken professionel fotograf du overlader dit erhvervsportræt eller dit firmaportræt til.

Vi kalder dit naturlige udtryk frem

Hos Inhouse Fotografi har vi stor erfaring med at lave portrætter, der både formidler mennesket og professionen bag titlen.

I al beskedenhed er vi ret gode til at skabe god stemning på settet eller på locationen. Det gør personen, der skal fotograferes tryg og afslappet.

Og det er i den atmosfære, vi bedst kalder dit naturlige udtryk frem.

Som professionelle reklamefotografer og portrætfotografer har vi et stort og alsidigt studie, men vi kommer lige så gerne ud og fotograferer dig i de omgivelser, du arbejder i.

Tør du give slip?

Tør du give slip og vise din omverden mennesket bag din profession eller din titel?

kontakt os og lad os tage en snak om, hvordan vi kan formidle den bedste version af dig.

Tag også en tur rundt her på siden og se, hvordan vi har løst portrætopgaver for vidt forskellige erhvervskunder.